Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

10 måneder gamle Noelle døde i dagplejen: Nu skal forældrenes borgerforslag forhindre gentagelser

noelle4-1024x613
Privatfoto

Der går ikke en dag, hvor Sissel Graversen og Hameed Halawi ikke tænker tilbage på onsdag den 19. marts 2025.

Dagen, hvor enhver forældres største mareridt blev virkelighed for parret: en frygtelig ulykke i den private dagpleje, hun gik i i Nørresundby betød, at de aldrig fik deres 10 måneder gamle datter Noelle at se i live igen.

Noelle fik noget brød galt i halsen og luftrøret blev blokeret. Hun blev forsøgt genoplivet, men døde om aftenen på Aalborg Sygehus Nord.

“Hun døde i dagplejen om formiddagen første gang, hvor det lykkes at få hende genoplivet, men klokken ni om aftenen på sygehuset stopper hendes hjerte for sidste gang,” fortæller Sissel Graversen til MigogAalborg.

Selvom meget fra den skæbnesvangre dag står i en tåge, husker Sissel Graversen én ting, hun ikke har kunnet lægge fra sig siden.

“Jeg kan ikke huske, om det var en sygeplejerske eller hvem det var, der fortalte mig, at der faktisk ikke er noget krav om, at folk der arbejder i pasningsordninger skal have førstehjælpskursus til små børn.

I min verden skal det altså bare være et lovkrav og ikke et spørgsmålstegn,” fortæller moderen.

Kæmper for lovkrav

Udover at bearbejde sorgen efter tabet af deres datter har parret derfor også brugt kræfterne på at kæmpe for at gøre førstehjælpskurser til et lovkrav for alle der arbejder med små børn.

Også selvom de har fået at vide, at dagplejemoren i Nørresundby har et sådant kursus.

“Man kan altid være bagklog og sige til sig selv, at man burde have bedt om en udskrift og tjekket op på alt omkring sin dagplejemor, men man regner jo bare med, at der er styr på det hele.

Nu har vi så fået at vide, at hun har et førstehjælpskursus, men vi har ikke set noget og ved ikke, hvornår hun har taget det.”

Til TV2 Nord udtaler dagtilbudschef i Aalborg Kommune, Merete Villsen, at den pågældende dagplejemor har det anbefalede førstehjælpskursus, som kommunen har pålagt de kommunale pasningsordninger, men kun kan anbefale til private institutioner.

10 måneder gamle Noelle døde i dagplejen: Nu skal forældrenes borgerforslag forhindre gentagelser
“Det her handler ikke om, at jorde vores dagplejemor, men om, at vi forhåbentlig kan være med til at skabe mere tryghed,” siger Sissel Graversen. Privatfoto

Og selvom den tragiske ulykke har givet anledning til selvransagelse i kommunen, har man ikke fundet noget at sætte fingeren på:

“Det lyder virkelig tyndt at sige det. Men jeg synes faktisk, vi gør alt det, vi overhovedet kan indenfor rammerne af de forpligtelser, vi har. Så vi kan ikke gøre mere, end vi gør i dag,” siger Merete Villsen til TV2 Nord.

Den kommentar er Sissel Graversen uforstående overfor:

“Jeg forstår virkelig ikke, at man ikke forsøger at tage ved lære af sine fejl. For vi sidder stadig med følelsen af, at der kunne være blevet gjort mere,” siger hun.

Hvad der præcist kunne være gjort, vil hun dog ikke udtale sig om, mens sagen stadig undersøges.

15.000 underskrifter

Onsdag kom Sissel Graversen så med et borgerforslag, der skal skubbe på for at få gjort opdateret førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og private dagtilbud til lov. Allerede torsdag middag havde det fået over 15.000 underskrifter.

Udover krav om førstehjælpskursus, ønsker hun også, at det skal være obligatorisk at have hjælpemidler som for eksempel LifeVac – et redskab, der kan hjælpe med at få mad ud af halsen, hvis det har sat sig fast.

“Vi ved godt, at uanset, om vi lægger os og græder eller får brugt vores kræfter på at få udrettet noget, så får vi ikke Noelle tilbage. Men vi er gået i sådan et ‘fixer-mode’ og håber virkelig, at vi kan være med til at forhindre, at noget lignende kommer til at overgå andre familier.

Derfor bruger vi vores kræfter på det om dagen, og så kan vi ligge og snakke og være kede af det om aftenen,” fortæller Sissel Graversen.

“Det her handler ikke om, at jorde vores dagplejemor, men om, at vi forhåbentlig kan være med til at skabe mere tryghed,” fastslår hun.

YouTube-kursus

Udover de mange underskrifter har borgerforslaget også givet anledning til masser af tilkendegivelser fra bekymrede borgere. Ikke mindst folk, der til daglig arbejder med små børn.

10 måneder gamle Noelle døde i dagplejen: Nu skal forældrenes borgerforslag forhindre gentagelser
Privatfoto

“Jeg har blandt andet fået en besked fra en, der skrev, at hun havde spurgt sin chef, om ikke hun kunne få et førstehjælpskursus til små børn, men fik at vide, at det var for dyrt, så hun måtte nøjes med det almindelige førstehjælpskursus.

Så er hun så gået på YouTube for at ruste sig bedst muligt i forhold til de små. Det er jo ikke en holdbar løsning.”

Rart at snakke om Noelle

At arbejdet med borgerforslaget, de mange kommentarer og ikke mindst det at optræde i diverse medier uden tvivl ripper op i det åbne sår hos forældreparret, har ikke på nogen måde fået Sissel Graversen til fortryde, hvad hun har sat gang i.

“Jeg har set beskeder om, at den slags ikke burde tages i pressen, men hos psykologen. Vi har bestemt også gennemgået det her med psykologen og også snakket om, hvordan det vil være at snakke om det i medierne, så det er helt gennemtænkt,” fastslår moderen, der ikke vil gemme snakken om sin elskede Noelle væk.

“Jeg synes, det er rart at snakke om hende. Det hjælper med at huske hende som den smilende pige, hun var, og ikke bare en død skal.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.