Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10 gaver til 50 kr.: Kom på Skattejagt i Aalborg Storcenter i vinterferien

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Storcenter
Foto: Aalborg Storcenter

Skal vinterferien være ekstra sjov for de mindste?

Så lad børnene gå på skattejagt efter 10 spændende gaver i Aalborg Storcenter med deres eget skattekort, som viser vejen til 10 forskellige butikker, som hver står klar med en gave til børnene.

Buller Billet koster 50 kr. og kan købes i Bilkas kiosk fra mandag den 12. februar. Der bliver sat 3.000 billetter til salg, og i efterårsferien 2023 blev Buller Billet udsolgt.

Denne gang gemmer billetten på en ekstra gave, som kan indløses hos Nordsøens Oceanarium.

Aalborg Storcenter har igen i år lavet et samarbejde med Nordjyske Museer om at lave sjove, spændende og lærerige oplevelser til børn i vinterferien. Denne gang fortæller de om Aalborgs modige helte, Churchill-Klubben, som var den første modstandsgruppe i Danmark under Anden Verdenskrig. 

Gratis aktiviteter i vinterferien

Besøg Aalborg Storcenter i vinterferien den 16. – 25. februar og træd ind i Churchill-Klubbens Univers.

På Centertorvet kan du opleve en rekonstruktion af en fængselscelle fra Anden Verdenskrig, som drengene fra Churchill-Klubben sad i. Skriv dit navn på væggen og lyt med, når to af medlemmerne planlægger, hvordan de kan slippe ud af fængslet.

Nordjyske Museer står klar med skrivemaskiner på Centertorvet, hvor du kan skrive en hilsen til Churchill-Klubben.  Oplev den unikke fornemmelse af tangenterne under dine fingre, lyden af hammerslag og se dine ord komme frem på papiret.

Du kan også læse Churchill-Klubbens opråb, som de delte ud til hele Aalborg og finde kendte citater fra Klubbens medlemmer.

Du kan komme på sporet af Churchill-Klubben i Aalborg Storcenters PLUS+ app. Deltag i skattejagten ved at gå rundt i centret og svare på spørgsmål om Churchill-Klubbens drillerier. Svarer du rigtigt, er du med i konkurrencen om billetter til byvandring med Nordjyske Museer, hvor du skal gå i fodsporene på Churchill-Klubben.

10 gaver til 50 kr.: Kom på Skattejagt i Aalborg Storcenter i vinterferien

Se den store kampvogn

Vil du se en kampvogn tæt på?

På Centertorvet finder du den 6.000 kg tunge Panzer ll kampvogn, som er 2,5 meter bred og 4,5 meter lang. Panzer ll kampvognen var de tyske soldaters specialkøretøj under Anden Verdenskrig, og de har spillet en stor rolle, da Tyskland angreb Danmark i 1940.

Ved siden af kampvognen kan du se, hvordan besætningens uniform så ud.

Hent en gratis børnebog

Aalborg Storcenter har i samarbejde med Nordjyske Museer lavet en børnebog, som fortæller, hvordan Churchill-Klubben stak af fra fængslet hver nat for at drille tyske soldater, besøge familien og tage i biografen.

Alle tegninger i bogen kan farvelægges, mens man læser historien.

Du kan hente din gratis børnebog hos butikken The Sons i Rød Gade.

Buller Billet koster 50 kr., og den kan købes i Bilkas kiosk fra mandag den 12. februar. Der er kun 3.000 billetter til salg, så det gælder om at skynde sig.

Billetten kan indløses fra fredag den 16. februar til og med søndag den 25. februar 2024, og du kan i disse dage afhente dine gaver i butikkerne i Aalborg Storcenter.

Hvor: Aalborg Storcenter
Hvornår: Fra 16.-25. februar
Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-19. Lørdag og søndag kl. 10-16.

Del artikel

Andre læser også