Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Svensson blogger: Min vej tilbage til banen – her vil jeg være spilleklar igen

Af Daniel Svensson
Daniel Svensson sammen med tidligere politichef Per Larsen og tv-værten Jes Dorph Petersen til Folkemøde på Bornholm 
Foto: Rune Wegge
Daniel Svensson sammen med tidligere politichef Per Larsen og tv-værten Jes Dorph Petersen til Folkemøde på Bornholm Foto: Rune Wegge

Jeg har lige spillet et par runder golf. I regnvejr. Og jeg elskede det. Elskede hver en dråbe. Det at være i live og nyde nuet. Gøre de ting jeg elsker.

Jeg er et sted nu, hvor jeg kan se lyset for enden af tunnelen. Status er, at jeg er startet med stråling. Det skal jeg igennem 15 gange. Den sidste gang er omkring den 18 eller 19. juli.

Som tingene ser ud nu, er der heldigvis ikke mere kræft at spore i min krop. Strålingen er egentlig mere forbyggende for at sikre, at det aldrig kommer tilbage.

Jeg er ikke på hospitalet mere end 20 minutter i forbindelse med en strålebehandling. Det der tager længst tid er at få positioneret mig helt korrekt, så de stråler det samme sted hver gang.

Svensson i Aalborg
Svensson her under strålebehandling, hvor han skal ligge fuldstændig stille
Svensson i Aalborg
Mange maskiner i gang, mens Svensson bliver strålebehandlet

Det tapper mig lidt for kræfter men slet ikke i samme grad som kemobehandlingen.

Den højdosis kemobehandling, jeg var igennem i starten af juni, var vanvittig hård. Jeg har aldrig prøvet at være så langt nede i energi. Jeg har aldrig mærket min krop så svag. Men det var selvfølgelig det hele værd, nu hvor det tyder på, at resultaterne har været som ønsket.

Igen skal der lyde en kæmpe tak til det fantastiske personale, der har arbejdet med mig.

Jeg arbejder meget med min krop. Jeg går ture, jeg lunter, jeg spiller golf. Jeg bygger kroppen op langsomt men ikke for hurtigt. Lige nu har jeg problemer med at lunte i tre minutter. Så er jeg helt smadret. Så er jeg nede og gå, og så forsøger jeg igen.

Jeg forbereder mig mentalt på, at jeg efter strålebehandlingen skal presse min krop hver eneste gang. Jeg skal smadre hver eneste muskelgruppe. Det er kun sådan, kroppen bliver stærkere.

Det er også en af de ting, jeg har talt med andre tidligere kræftpatienter omkring. Mange er måske lidt for forsigtige, når de skal genoptræne kroppen efter en længere behandling.

Det er selvfølgelig forståeligt nok. Men kroppen har faktisk behov for at blive tæsket igennem og udfordret. Hvis man kan løbe 400 meter den ene gang, så skal målet være 500 meter næste gang. Om man så er så udmattet, at man falder af løbebåndet eller kaster op. Det er kun sådan, at kroppen bliver stærkere.

Det er ikke det fedeste at være rutineret i kræft, men nu har jeg haft det to gange, og jeg er trods alt bedre forberedt nu.

Jeg er egentlig så småt begyndt at tænke på håndbold igen. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at vente, til jeg er helt færdig med behandlingen.

Sidst tog jeg behandlingsforløbet isoleret, og først derefter fokuserede jeg på håndbolden. Nu har jeg faktisk tænkt min form ind. Har bevaret en del af min muskelstyrke, og jeg satser ikke på, at vejen tilbage til håndboldbanen er så lang som sidst.

Der var jeg færdig 7. juli og spillede min første kamp igen 3. oktober. Jeg har faktisk indgået et lille væddemål med min fantastiske læge (man er vel konkurrencemenneske). Hun siger, at hun ikke tror, at jeg spiller håndbold igen før december eller januar.

Vil I vide, hvad mit mål er? Jeg siger, at jeg er med, når første kamp spilles i slutningen af september. Det er jeg fuldstændig stålsat på at nå. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg kommer til at nå det mål.

Jeg har fra dag et af den her sygdom haft en fantastisk dialog med Skjern. De har været støttende, men de har også meldt ud, at de regner med mig fra den kommende sæson. Og de skal nok få mig toptændt tilbage som aldrig før.

Flere har spurgt mig, om jeg tror, at modstanderne vil tage hensyn til mig i kampens hede. Jeg vil sige det sådan her. Der er ingen særlige hensyn til mig. Jeg håber på nogle varme ord fra folk før kampene, men når vi er i gang, så skal der bare smadres igennem. Så er vi fjender, og jeg kan ikke vente med at komme ud og give den gas.

Daniel Svensson blogger
Daniel Svensson har en stor kærlighed til Aalborg.
Foto: Skjern Håndbold

Jeg forventer også at starte med holdet til træning, når jeg er helt færdig med behandlingerne. I begyndelsen vil det nok kun være på løb og lidt kastetræning for at få følelsen tilbage i hænderne. Så tager jeg det lidt step by step og bygger mig selv op til at være kampklar igen.

Det er dejligt at være på det her sted i forløbet nu, og i den forbindelse vil jeg også gerne huske at takke alle de mange, der har sendt en hilsen til mig på den ene eller anden måde. Hver en tanke har varmet så enormt. Det skal I vide.

Daniel Svenssons seneste blogindlæg

[numblock num=”” style=”3″]Folk skælder ud på danske sygehuse: Her er min oplevelse[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]#Derkundage: Det betyder de ord for mig[/numblock]

Del artikel

Andre læser også