Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

Af Michael Qureshi

Indrømmet. Vi skriver meget om mad i byen.

Men der er dælme også meget at skrive om. For Aalborg vokser konstant på madfronten, og hver gang man blot blinker, så åbner et nyt sted.

Niveauet på de nye steder er også markant højere, end hvad man tidligere har været vant til med nyåbninger.

Flere har også deres helt egen niché og med fokus på den gode kvalitet. Især på Take Away-fronten pibler det frem med nye steder, hvoraf flere leverer rigtig lækker mad til at tage med hjem.

Vi har udvalgt nogle af de bedste nye Take Away-steder, så der er lidt inspiration til, hvor man kan hente mad, hvis man ikke lige selv gider at stå i køkkenet en dag.

CheerUp Foodtruck

Det er forår. Så når vejret på et tidspunkt følger med kalenderen, så er det altså et fantastisk koncept med Aalborgs første rigtige Foodtruck.

Bo er tidligere køkkenchef på flere gode steder i Aalborg, og han kører sin Foodtruck rundt og serverer mad, der er lavet med enorm kærlighed og passion. Du finder ham på Frederikstorv onsdag og lørdag og på Nørresundby Torv om fredagen.

Læs mere her: Amerikansk fænomen hitter: Bo har Aalborgs første Foodtruck

Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

VACA

De energiske gutter fra Karma Sushi og VACA-konceptet har fart på og vil udbrede VACA i rigtig mange byer rundt omkring i landet. I første omgang satser de på hjemmebanen i Aalborg, hvor de i sidste uge åbnede nummer to i byen.

Det gjorde de på Østerågade i lokaler, der er dobbelt så store som dem i Reberbansgade. Konceptet er heldigvis præcis det samme, og VACA laver toplækker mexicansk mad.

Læs også:  Derfor åbner VACA nummer to i Aalborg: Bliver dobbelt så stor som den første

Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

Chido

Der er virkelig kommet mexicansk krig på Boulevarden, hvor man fra nye Chido kan se over på den nye VACA.

Chido er endnu et blændende mexicansk koncept med større fokus på den sundere del af det mexicanske køkken. Heldigvis er det ikke gået ud over smagen.

Det er nemt og lækkert, og man forstår, hvorfor Chido blev nomineret til Årets Take Away-sted i Aarhus i 2016.

Læs også: Gastromand besøger Chidos: Aalborgs nye hippe mexicaner

Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

Helstegt

Det er let at overse det minimale Take Away-sted beliggende Ved Stranden. Men konceptet er intet mindre end genialt. Hver dag er der en helstegt pattegris på menuen, og så laver de sindssygt lækre burgere med svinekødet og velsmagende tilbehør.

Med jævne mellemrum har de også lam på menuen, men forleden blev det udsolgt på få timer. Har de udsolgt af deres kød er der altid deres burger med pulled pork eller pulled beef, så det er et besøg værd.

Læs også: Kræs for kødelskere: Her er byens nye hotte Take Away

Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

MEAT at Home

Det er ikke helt nyt, men nu er der fuldt blus på konceptet, og man er også begyndt at kraftigt markedsføre det.

Restaurant MEAT har netværket til at importere rigtig lækkert kød hjem, så det er muligheden for at få en superlækker smagsoplevelse derhjemme.

Hver måned kører de en ny MEAT at Home menu som i denne måned bl.a. består af 250 gram Uruguyansk filet med kartoffel souffle, grøntsagssauté med sprød bacon og chili sauce.

Og vi er så heldige, at Restaurant MEAT er med i ClubAalborg, så der får du rabat, når bestiller Meat at Home.  Læs mere om ClubAalborg lige her

Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

De åbner snart

Grillen Burgerbar

Navnet lyder måske som et lidt tarveligt sted, men Grillen Burgerbar er faktisk et succesfuldt burgerkoncept i både København og Aarhus. Nu har de overtaget lokalerne nede på Café Limfjorden, og der er de i fuld gang med at gøre klar til at åbne en burger-restaurant med plads til 100 spisende gæster.

De kører selvfølgelig også Take Away, og meldingerne fra København går på, at burgerne virkelig er i særklasse. Så vi glæder os til, at de åbner i april i Aalborg.

Læs også: Brandvarmt koncept: Kæmpe burger-restaurant åbner inde i Aalborg centrum

Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

Læst af over 30.000 på migogaalborg.dk

Aalborg bager

 

Del artikel

Andre læser også