Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Af Michael Qureshi
Jørgen Bønsdorff, stifter af JCD, foran en af sine biler i kontormiljøet
Jørgen Bønsdorff, stifter af JCD, foran en af sine biler i kontormiljøet

Af Michael Qureshi

Uden for JCD’s hovedbygning i Skalborg er der en parkeringsplads lige ved siden af indgangsdøren. Man kan nærmest trille ud fra forsædet og ind i varmen.

I de fleste virksomheder er den bedste parkeringsplads forbeholdt direktøren. Men sådan er det ikke i det succesfulde IT-firma med over 60 ansatte.

Her har parkeringspladsen fået sit helt eget navn. Kong Gulerod Pladsen. Og hver eneste måned udloddes den til Månedens Kong Gulerod. En medarbejder der gør en forskel enten arbejdsmæssigt eller kollegialt.

Det er medarbejderne selv, der bestemmer, hvem der skal vinde Kong Gulerod-pladsen hver måned. Det gør de ved at indstille hinanden med små sedler, som de så hænger på en væg, som alle kan læse med på.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Trivsels-ministre

På JCD har man også nedsat et udvalg af medarbejdere, som man kalder trivselsministre. Trivselsministrene sikrer, at medarbejderne har indflydelse på, hvad trivsel er – at det ikke udelukkende er op til ledelsen.

De er med til at sørge for, at rammerne er optimale for medarbejderne, og man kan prale med at være en del af en af Aalborgs allerbedste arbejdspladser. Ja måske endda blandt landets bedste.

To gange om året inviteres alle medarbejdere på en udlandstur. Den ene er en skitur kun for medarbejdere, og den anden er en storby-tur, hvor man også må tage sin bedre halvdel med.

Kantinen er indrettet som en amerikansk diner, hvor man i øvrigt fire gange om året inviterer til stor fællesspisning med medarbejdernes familier.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Det er arbejdsforhold som efterhånden er sjældne i det danske erhvervsliv. Ingen regel uden undtagelse men der bliver i dag kigget langt mere på bundlinjen i hovedparten af danske virksomhederne og skåret mere ned på goderne til de ansatte.

Det betaler sig

Hos JCD koster det uden tvivl på bundlinjen, at man bruger mange penge på medarbejderne. Men det betaler sig alligevel i sidste ende.

Det forklarer stifter og direktør Jørgen Bønsdorff.

”Vi ser det som en investering i at holde på vores medarbejdere og i at være en attraktiv arbejdsplads for folk udefra. Man kan gøre rigtig meget for ens ansatte, hvis bare man er lidt kreativ og oprigtigt gerne vil det bedste for ens medarbejdere,” forklarer Jørgen Bønsdorff.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Aktier og fælles mål

Han forklarer, at man i JCD også har indført medarbejderaktier, som skaber en yderligere sammenhørighed mellem virksomheden og de ansatte.

”Lige nu har vi 28 medejere blandt medarbejderne, og det stiger kraftigt. Når man har været her i to år, så kan man købe aktier i firmaet. På den måde er man jo også villig til at gøre en ekstra indsats for, at vi lykkedes med et fælles mål, når man kan se en personlig gevinst på den længere bane,” forklarer Jørgen Børnsdorff.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Han startede JCD for 25 år siden. Det er en IT-virksomhed, der har mange af Danmarks største virksomheder som kunder.

Mange specialister

JCD har nemlig ekspertise i at lave it-løsninger på tværs af mange it-teknologier. JCDs medarbejdere har titler som system-specialister, it-arkitekter, webudviklere, grafiske designere og Microsoft Dynamics NAV + C5 udviklere – det tidligere Navision.

Alle disse it-fagfolk; side om side – samlet under ét tag. Det er netop hér JCD skiller sig ud, og har mulighed for at lave mere sammenhængende it-systemer og nye løsninger for deres kunder.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Uden det skal blive alt for teknisk, så kan en butik inde i Aalborg eksempelvis købe et system, hvor deres butiks varelager og selve webshoppen snakker sammen. På den måde har butikken hele tiden styr på, hvor mange varer man har tilbage når der sælges samtidig i butik og på webshop.

Den ekstra mil

De medarbejdere der kan skabe systemer som disse hænger ikke ligefrem på træerne, og derfor er det vigtigt, at gå den ekstra mil for at holde på dem.

”Jeg har da ofte medarbejdere, der fortæller mig, at de bliver kimet ned af konkurrenterne. Der var én weekend, hvor fem af vores medarbejdere fik tilbud om mere i løn hos et firma.

Heldigvis har vi skabt et miljø og en arbejdsplads, de kan lide at være i, og derfor mister vi faktisk meget få folk i betragtning af, hvor attraktive de er,” lyder det fra Jørgen Bønsdorff.



Et kreativt miljø skaber kreative løsninger

Jørgen har en forkærlighed for biler og har haft rigtig mange forskellige modeller igennem årene. Lige fra de vilde superbiler til de mere klassiske modeller.

På adressen i Aalborg står der også to af Jørgens biler midt i det store rummelige lokale, hvor kontormiljøet er.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

Derudover har man Danmarks største IKEA-sofa placeret i midten af det store rum til fællesmøder.

”Vi havde det lidt sådan, at her skal man føle, at man er hos familien. Så der skal selvfølgelig en lækker og lidt utraditionel sofa til. Det samme med stolene og lædersofaerne i vores Diner.

Hvorfor skal det altid være så hårde stole, man sidder på,” spørger Jørgen retorisk og fortsætter.

”Nogle gange opstår de bedste ideer til en ny super-løsning faktisk over en kop kaffe i sofaen”

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads
En gruppe medarbejdere i Danmarks største IKEA-sofa
Højt til loftet

Hos JCD gør man meget ud af, at der er højt til loftet, og der altid er åben dør hos direktøren for nye forslag.

”Jeg tror, at samtlige medarbejdere er klar over, at hvis de kommer med en god ide, som vi kan se noget potentiale i, så bliver det ført ud i livet.

Vi gør også meget ud af, at medarbejderne kan få lov til at arbejde på tværs af hinandens kompetencer, så man også dygtiggør sig og bliver stærkere fagligt,” lyder det fra JCD-direktøren.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

På JCD har man også frie rammer, men man kalder det ikke flextid.

”Det ord forbinder jeg med, at man sidder og tæller timerne. Vi har i stedet indført noget, der hedder respekttid. Så hvis man har et ærinde og møder senere ind eller går tidligere, så er der gensidig tillid og respekt for, at man indhenter det på et andet tidspunkt,” lyder det fra Jørgen.

Et inspirerende miljø giver kreative løsninger

JCD startede i 1991 med fire mand i mindre lokaler, og er nu over 60 medarbejdere i en stor nedlagt fabrikshal, som man har formået at skabe til et kreativt og inspirerende kontormiljø.

Det gavner også den daglige jargon på arbejdspladsen, hvor der ofte er små overraskelser i løbet af arbejdspladsen.

”I december havde vi pludselig et Lucia-optog igennem det hele – til stor overraskelse for medarbejderne. Lucia-optoget var min idé, men vores kommunikations- og branding-medarbejdere skaber tit den slags sjove indfald.

For nyligt klædte de sig ud i bamse-dragt, og gav alle et kæmpe bamsekram.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads
Der blev også uddelt bamsekram en dag på kontoret

Vi har jævnligt noget, vi kalder frokost-fis, hvor hele Dineren omdannes til for eksempel Kina, Valentin eller Italien.

Det ligger både i vores værdisæt og i vores målsætning, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Det giver arbejdsglæde og god trivsel, så det vælger vi at bruge kræfter på.

Vi har også stort set et socialt arrangement om måneden. Det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor medarbejderne også føler det fællesskab sammen socialt. Det er en af de ting, vi bruger rigtig mange ressourcer på, og vil gøre det fremadrettet,” lyder det fra Jørgen Bønsdorff.

Med arbejdsvilkår som disse får han nok heller ikke svært ved at hente flere medarbejdere til, når vækstplanerne og femårsplanen skal eksekveres.

Her forkæles medarbejderne: Aalborg-firma har skabt en unik arbejdsplads

”Vi har en femårsplan, hvor vi gerne skal op på 80 ansatte. Det er en branche, hvor det er svært at finde gode medarbejdere. Der er ikke ret mange af dem, og skal du lære nogen op fra bunden, så er det ret omkostningstungt.

Men vi har en tro på, at vi vokser så meget i løbet af de næste år, at vi kan opfylde målsætningen. Det kræver, at vi hele tiden følger med tiden og udvikler os, for det går stærkt, når det handler om teknologi,” forklarer JCD-direktøren.

Jagten på Aalborgs bedste arbejdsplads.
Vi hylder de virksomheder, der investerer i medarbejdernes trivsel. Mener du, at du er en del af en unik arbejdsplads eller din egen virksomhed gør en forskel så send en mail på info@migogaalborg.dk

Læste du om Cego?

Landets sjoveste arbejdsplads? Opskriften på Aalborg-firmas succes

Cego Aalborg

Del artikel

Andre læser også