Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Henter landsholdsstjerne: Joakim Mæhle tegner kontrakt med Shaping New Tomorrow

Af Emil Kjær Jørgensen

Nordjyske Shaping New Tomorrows sætter nu lokale verdensstjerner ind som ambassadører for det populære modebrand. Senest har man indgået aftale med landsholdsspiller Joakim Mæhle, der længe har været fan af konceptet. 

Det skriver Shaping New Tomorrow i en pressemeddelelse.

Ifølge Co-founder og adm. direktør Kasper Ulrich så er satsningen fokuseret på nordjyske verdensstjerner, som jo i øjeblikket fylder rigtig meget i både de nordjyske og internationale sportsarenaer. Seneste skud på stammen er altså den populære landsholdsspiller Joakim Mæhle.

”Det er ingen hemmelighed, at vi rigtig gerne vil bakke op lokalt her i Nordjylland. Og med alle de internationale sportsstjerner, der i øjeblikket fylder godt op i det nordjyske landskab, så er vi selvfølgelig stolte over at indgå samarbejder som disse,” siger en glad Kasper Ulrich.

Han pointerer, at der fra sportsverdenen går en rød tråd til Shaping New Tomorrows produktunivers, hvor man har formået at bringe sportstøjets funktionalitet, komfort og slidstyrke ind i det tidløse, stilede herretøj.

Henter landsholdsstjerne: Joakim Mæhle tegner kontrakt med Shaping New Tomorrow

Glad Joakim Mæhle

Shaping New Tomorrows succes bygger bl.a. på, at de tre nordjyske tøjiværksættere har gjort op med forestillingen om, at stilet herretøj behøves at være stift og ukomfortabelt. Kort sagt har det unge herretøjsbrand givet mænd adgang til tøj i høj kvalitet, der både er klassisk i stilen, pænt og yderst behageligt at have på.

Og lige præcis det kan Joakim Mæhle skrive under på. Og han lægger da heller ikke skjul på, at han er stolt over at være ny ambassadør for det danske tøjmærke.

”Da jeg for et par år siden prøvede Shaping New Tomorrows tøj for første gang, var det en kæmpe wow-oplevelse. Jeg rejser og træner meget, men jeg sætter også stor pris på at gå klassisk og pænt klædt.

Førhen har jeg måske været slem til at have noget afslappet tøj på udenfor banen, men det her tøj er af en anden verden – lækkert, stiligt og vanvittig behageligt, hvilket gør, at det passer perfekt til alt fra rejser til hvad min hverdag end bringer,” siger Joakim Mæhle

Joakim Mæhle matcher Stretch Further-universet hos Shaping New Tomorrow. Det er et univers, der er repræsenteret af personligheder, der tør satse alt for at opnå succes inden for deres felt og som tager de ekstra chancer, det nogle gange kræver, hvis man skal lykkes med at få succes rent professionelt.

Helt konkret betyder satsningen på nye nordjyske ambassadører, at Aalborg Håndbold og Joakim Mæhle i den kommende tid bliver synlige i en række kampagner og videoer på bl.a. Facebook og Instagram.

Del artikel

Andre læser også