Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hans bror er kendt fodboldprofil: Nu stjæler Mattis selv overskrifter med ny app

Af Michael Qureshi
Mattis Curth har sikret en millioninvestering til app'en ARTLAND
Mattis Curth har sikret en millioninvestering til app'en ARTLAND

Når man siger efternavnet Curth i Aalborg, så forbinder man det med fight og mange mål i AaB-trøjen.

Jeppe Curth spillede med stor succes ni år i AaB og bombede mål ind. Men der er gode familie-gener i Curth-familien. For nu er det lillebror Mattis Curth, der brager igennem. Godt nok i en lidt anden boldgade.

Mattis Curth er ivrig iværksætter og skabte ideen til den danske kunst-app Artland. Det gjorde han, da han læste i Aalborg, og det er også herfra, at projektets nye millioninvestorer bor.

ARTLAND har netop indgået et samarbejde med kunstmessen NORTH, der kører ude på Spritten i denne weekend.

Mattis Lund Curth, der er direktør for appen ARTLAND, havde sit første rigtige møde med kunst under sine studier på Aalborg Universitet.

Hans bror er kendt fodboldprofil: Nu stjæler Mattis selv overskrifter med ny app
Jeppe Curth, der nu spiller i Viborg og lillebror Mattis
Blev fascineret af kunst på Galerie Wolfsen

Det var på Galerie Wolfsen i Aalborg, hvor han hurtigt blev fascineret af den stærke passion, som skulle vise sig at være et kendetegn for kunstverdenen. Samtidig følte han sig frustreret over, at det var en svær verden at navigere i.

Oplevelsen blev startskuddet til hans speciale, der tog udgangspunkt i idéen om at udvikle et digitalt fællesskab for kunstinteresserede, hvor de kunne dele deres passion og tilegne sig ny viden om kunstverdenen.

Specialeproduktet blev en app ved navn ARTLAND, der giver mulighed for at dele ens egen kunstsamling, få indblik i andres private samlinger, orientere sig om aktuelle udstillinger i en omfattende kunstguide og holde sig opdateret om kunstscenen med nyheder, interviews og videoer.

Fik millioninvestering i app’en

Specialet var knapt blevet afleveret, før det udviklede sig fra idéplan til virkelighed. Da Mattis præsenterede ARTLAND for nordjyske investorer, der alle har en brændende passion for kunst, så de et stort potentiale i projektet og valgte derfor at investere i udviklingen af appen.

I dag har ARTLAND 10 ansatte, appen har over flere tusind brugere og er netop blevet lanceret i hele Skandinavien.

Hans bror er kendt fodboldprofil: Nu stjæler Mattis selv overskrifter med ny app
ARTLAND app’en

Hvorfor tænkte du, at der var et marked for sådan en app?

“Ideen opstod, fordi jeg i forbindelse med mit første køb af et kunstværk oplevede en stor passion blandt de personer, som beskæftigede sig med kunst – mange brugte flere timer om dagen på at søge inspiration og få mere viden om kunstmarkedet.

I perioden efter mit første kunstkøb mødte jeg endnu flere mennesker, som havde en stor interesse for kunst – flere end jeg umiddelbart ville tro. Derfor tænkte jeg, at der kunne være noget her, som var interessant at undersøge nærmere.

Det kan som udefrakommende virke som et ‘lukket land’, som er svært at blive en del af.

Herefter begyndte jeg at undersøge, hvad der fandtes af produkter og services på markedet og havde en fornemmelse af, at der helt bestemt manglede et community baseret på kunstsamlere og kunstkøbere.

HuskMitNavn #huskmitnavn #artlandapp #artcollector #collectandconnect

A post shared by Artlandapp (@artlandapp) on

Stort internationalt potentiale

Hvor stort internationalt potentiale har app’en?

“Det internationale potentiale er stort. Kunst har mange forbindelser på tværs af landegrænser. Det er på nuværende tidspunkt blot svært at navigere i, fordi man ikke har samlet informationen og givet de personer, som har en stor kunstpassion, muligheden for nemt at mødes og dele deres passion. Det vil vi lave om på.

Læs også: Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

Det skal være nemmere at få kontakt til andre med samme passion for kunst på tværs af landegrænser, og det skal være nemmere at få fat i den information, som er nødvendig for at kunne lave sit næste kunstkøb.

På nuværende tidspunkt er appen ude i hele Skandinavien, og fra starten af maj lancerer vi appen globalt.”

Andrew Birk #andrewbirk #artlandapp #artcollector #collectandconnect

A post shared by Artlandapp (@artlandapp) on

Jeppe Curth er stor inspiration

Din bror Jeppe er udover fodbolden også kendt for også at være iværksætter – har han været med til at inspirere dig?

“Ja, min bror har været til stor inspiration – faktisk begge mine brødre. Dem, der står en nær, har altid stor betydning for det, som man gør.

Vi har alle tre brødre haft virksomhed sammen i 7 år (Pulsevent og Pulsskolen), så vi kender hinandens styrker og svagheder godt, og kan skubbe hinanden i den rigtige retning, når der er behov for det.

Det har stor betydning, at man har et bagland, der forstår, hvorfor man bruger al sin tid på at få bygget noget op fra bunden af, og som kan støtte en, når der er modstand på vejen.

Uanset, om vi laver ting sammen eller hver for sig, kan vi sparre med hinanden og hjælpe hinanden på vej.”

I den kommende weekend kan man møde ARTLAND på kunstmessen NORTH, der begge er drevet af et ønske om at skabe de bedste mulige rammer for at opleve kunst – både digitalt og i de inspirerende rammer i de gamle spritfabrikker i Aalborg.

Har du styr på weekenden i Aalborg?

15.000 på Spritten: Her er det bedste i weekenden i Aalborg

Del artikel

Andre læser også