Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Enevoldsen blogger: Bevæbnede vagter og hele verdens opmærksomhed

Af Redaktionen

EM i Frankrig er i fuld gang.

Slutrunden er for første gang med 24 hold. Det synes jeg også, at man har mærket i den indledende fase.

Det er først nu her i knock out-fasen, at det bliver spændende. Håber jeg. Indtil videre har det være skuffende!

I 2010 var jeg med Danmark til VM i Sydafrika. Min første og eneste slutrunde. Det er en periode i mit liv, jeg aldrig glemmer.

Det er det største, jeg nogensinde har oplevet i min fodboldkarriere. Alle spillere drømmer jo om at spille landskampe. At komme med til en slutrunde og repræsentere sit land er det vildeste.

Jeg husker det stadig, som var det i går, selv om det nu er seks år siden. Det havde været en hektisk periode op til VM i Sydafrika.

Jeg havde gjort det rigtig godt for min hollandske klub Groningen op til slutrunden, og det gjorde, at jeg blev udtaget til en større bruttotrup, der så skulle barberes ned før afrejse.

Jeg fulgte udtagelsen live på tv med min klubkammerat i Groningen Nicklas Pedersen. Mit navn blev råbt op og dagen efter kørte jeg til Danmark.

Skæbnen ville så, at den allersidste testkamp før afrejse til Sydafrika var på Aalborg Stadion mod Senegal. Jeg blev skiftet ind med en halv time igen, og det var et kæmpe øjeblik at løbe ind på min ”hjemmebane”.

Folk rejste sig op og klappede mig ind på banen. Jeg glemmer aldrig den varme modtagelse jeg fik.

Jeg spillede fremragende i de 30 minutter jeg var på banen, og jeg scorede også. Da kampen var fløjtet af, følte jeg mig sikker på, at jeg nok skulle være med blandt de 23 mand, der skulle med til VM-slutrunden.

Jeg havde gjort det godt til træning og nu toppet det med en rigtig stærk præstation i Aalborg, som blev krydret med et mål.

Dagen efter var der en let træning før afgang til Sydafrika om aftenen, og vi vidste, at det var nu, at VM-truppen skulle udtages.

Jeg bemærkede godt, at der manglede et par stykker, og Morten Olsen fortalte så før træningsstarten, at de spillere der var her på banen, skulle med til Sydafrika. Det var en kæmpe lettelse.

Pre-season has started????

A photo posted by Thomas Enevoldsen (@enevoldsen87) on

Det er egentlig vildt at tænke på, hvor stor en bedrift det var at komme med i den trup, som skulle repræsentere Danmark til en VM slutrunde.

Nu var jeg med på flyet til Sydafrika. Men jeg er også den type, der aldrig  stiller sig tilfreds. Når et mål et nået går jeg efter det næste Jeg stræber altid efter at overgå mig selv. Jeg ville også have spilletid.

Jeg var klar til at tage derned til Sydafrika og kæmpe r…. ud af bukserne for at få en VM-kamp og ikke mindst gøre en forskel. Jeg nød kun udtagelsen den dag, og efterfølgende var fokus på, at skulle på holdet.

Op til den første VM-kamp mod Holland var Jon Dahl Tomasson tvivlsom, og landstræner Morten Olsen hev mig til side aftenen før kampen. Han forklarede, at hvis Jon Dahl ikke spillede, så var jeg i startopstillingen.

Det blev endeligt afgjort på kampdagen, og selv om det var drønærgerligt, at det var på bekostning af Jon Dahls skade, så glædede jeg mig også til at spille en VM-kamp.

Vi spillede i Johannesburg på et stadion, hvor der var udsolgt med 80.000 tilskuere. Og så mod det land, som jeg til dagligt boede og spillede i.

Jeg var ikke nervøs. Det er jeg aldrig før en kamp. Men jeg var spændt! Man ved jo godt, at flere millioner mennesker i Danmark sidder og ser med. Ja, et eller andet sted er man jo i det øjeblik centrum for hele verden, fordi kampene ligger forskudt, og så mange mennesker rundt omkring på kloden ser med til et VM.

Desværre tabte vi kampen, men det er stadig en oplevelse, der står mejslet ind i hukommelsen.

Alt det uden om var også vildt fascinerende. Vi var indlogeret på et luksushotel, hvor vi boede to mand i hver hytte. Der stod bevæbnede vagter 24 timer i døgnet uden for vores dør. Hvis vi ville gå en tur ned i den lokale by, skulle vi have følgeskab af flere  PET-agenter, som var rejst med os fra Danmark.

Når vi kørte rundt i spillerbussen i Sydafrika var der altid 10-12 politibiler med i kortegen, og sikkerheden var det vildeste. Det er nok det tætteste, jeg har følt mig på at være en rockstjerne.

Det var en speciel oplevelse at fornemme den opmærksomhed og sikkerhed omkring et fodboldhold, men det var nok også nødvendigt. Ligesom det er i dag i Frankrig.

Jeg vil altid tænke tilbage på den sommer som noget helt specielt. Vi landsholdsspillere tilbragte næsten seks-syv uger sammen i den periode, og det var fedt at mærke det fællesskab i truppen og ikke mindst den opbakning fra danske fodboldfans.

Jeg havde da gerne oplevet flere slutrunder med Danmark, men når alt kommer til alt så er det da en god historie til de kommende generationer i familien om dengang jeg var med til VM i Sydafrika.

Thomas Enevoldsens seneste blogindlæg

[numblock num=”” style=”3″]Har spillet mod Ronaldo og Rooney: Det her vilde EM-hold har jeg mødt[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Derfor fortjener Aalborg fokus[/numblock]

Del artikel

Andre læser også