Aalborg-legenden takker snart af: Sådan bliver mit nye liv
Af Charlotte Mortensen
I slutningen af september sprang bomben!
Efter 31 år som leder for Aalborg Kongres & Kultur Center, har den vellidte direktør valgt at takke af.
Ernst Trillingsgaard har igennem tre årtier stået i spidsen for AKKC og gjort meget for Aalborg som kulturby.
Han kom til AKKC i 1985, hvor han hurtigt fik sat sine spor, men fra 1. maj 2017 kan Trillingsgaard ikke længere kalde sig direktør for AKKC.
MigogAalborg tog en snak med den garvede herre om hans beslutning og om nogle af højdepunkterne gennem hans tid ved AKKC.
Det er tydeligt at mærke, at Ernst har blandede følelse om sit exit.
”Jeg har for så vidt ikke lyst til at stoppe, da det stadig går godt, jeg har stadig energien og ikke mindst lysten. Det vigtigste er, at man har lysten!” udtaler den erfarne direktør.
Men der er nu et par grunde, der gør, at han tænkte, at ’nu er det nu’.
”For det første er det klart at min alder… jeg er jo allerede over sidste salgsdato” udtaler Ernst med et grin, ”jeg har været så heldig, at jeg har fået lov at sidde her så længe, som jeg har”.
Ud over alderen er der en anden meget vigtigt faktor, nok den vigtigste, ifølge Ernst: hans kone, Else.
”Jeg har en fremragende kone, Else, og det er jo sådan set hende, der sagde ’ved du hvad, nu er tiden, alle mennesker skal jo stoppe, og det skal du også’”, siger Ernst, og uddyber at det nok er bedst at gå ud på egne præmisser, mens fanen er høj.
Det at blive ældre er noget, Ernst diskuterer med sin gode ven, Cirkusrevy-veteranen, Ulf Pilgaard:
”Vi er lige gamle, har arbejdet sammen i 50 år. Vi snakker selvfølgelig meget sammen om det” beretter Ernst, ”Ulf er god at snakke med, fordi han kan både snakke politik og religion og livstil og sådan noget, det er han god til”.
Men Ernsts exit sker ikke fra den ene dag til den anden.
De første seks måneder efter hans fratrædelse, står han til rådighed som konsulent for AKKC, samtidig med at han også stadig vil være tilknyttet Vinterrevyen og Cirkusrevyen i et par år endnu.
Alt, han forlanger i retur, er et par billetter til de to revyer.
Ernst er glad for, at det ikke bliver en brat afslutning.
”Det betyder, at jeg kan vænne mig til det hele. For problemet er jo, at jeg kan ikke sidde stille en halv time.
Det kunne også være, at jeg måske, men jeg tror det ikke, har det fint, jeg kan sidde og tage det med ro, men jeg tror ikke på det, men teoretisk set kunne det ske”.
Hvad Ernst så skal få tiden til at gå med, har han ikke fundet ud af, men han er stadig tilknyttet et par projekter, der kommer til at tage noget af hans tid.
Han er blandt andet næstformand for et museum, han har startet på sin fødeø, Jegindø, han kører projektet Trilles Café, hvor ældre herrer kan komme til mad og foredrag, og ja, så holder Ernst også selv en række foredrag rundt om i Nordjylland.
Fritid er ikke noget, Ernst har haft meget af, så det bliver en omvæltning for ham pludselig ikke at have et sted at skulle være hver dag.
Ernst nævner, hvordan hans gode ven, en anden garvet mand i underholdningsbranchen, Niels Hausgaard, kalder det at stoppe med at arbejde for frihedens ”spændetrøje”:
”Det er jo både positivt og negativt. Positivt ved at du har din fritid til at gøre, hvad du vil, men selv friheden er jo en spændetrøje, hvis du er vant til at udfylde hele din tid med arbejde og pludselig ikke har noget, så bliver det jo, i overført betydning, en slags spændetrøje” uddyber Ernst.
Og det er nok sådan lidt Ernst selv har det, fortæller han.
Men hvis der er en ting, direktøren ikke er nervøs over ved at træde af, så er det fremtiden for AKKC.
Udover at de fleste koncerter, messer og events allerede er planlagt for de næste par år, så siger Ernst også, at bare fordi han forlader AKKC, så betyder det ikke, at alt går i stå.
”Staben er der jo endnu, vores folk ved, hvad de har med at gøre, så de kan jo bare køre videre.
Så kommer der selvfølgelig en ny, der skal have et overordnet syn. Forhåbentligt kommer der en ind, der også har nogle skæve ideer” siger Ernst, og understreger altså at AKKC’s succes er en præstation af hele organisation, og ikke kun ham selv.
Og succes har der været meget af. En af Ernsts og AKKC’s mest elskede initiativer er oplevelsesinstallationen “De Syngende Træer”.
”Vi fik jo ideen fordi, i stedet for at have en gæstebog, så skal vi have noget, der er vedvarende, sådan fik vi ideen. I 1985 fik jeg Cliff Richard til at plante det første træ, fordi ham kendte jeg, og han sagde bare ’ja’, og så plantede vi det” fortæller Ernst, og forsætter:
”så tænkte jeg, der bliver nok 25 træer, det var det, jeg håbede på, men nu er vi så oppe på 88”.
Siden interviewet blev foretaget, er der dog kommet et ny træ til, da den verdenskendte operasanger, Plácido Domingo, plantede træ nr. 89 d. 1. november.
Musikstanderne, der spiller hver kunstners musik, kom til i 2012, og siden da har der været 1,7 million tryk, fortæller Ernst.
Da MigogAalborg bad den erfarne direktør om at nævne de fem bedste øjeblikke med AKKC, var det svært for ham at vælge. ”Det er jo fandme så mange” sagde han.
Som noget af det første nævnes de mange internationale musikere, som har gæstet AKKC. En af de oplevelser, der skiller sig ud, er koncerten med Leonard Cohen i 2012.
”Jeg var så bange for, at der skulle regne, der lå sådan nogle skyer hele tiden, og det smask-regnede helt op til Viborg, i Aarhus løb kloakkerne op, og koncerten var altså udendørs, men vi nåede at komme igennem koncerten i tørvejr” fortæller Ernst.
Ernst nævner også koncerten med Teatro alla Scala di Milano i 2009 som noget af et scoop for AKKC. Det italienske operahus havde aldrig, og har heller ikke siden, optrådt på Skandinavisk jord. Det tog seks år for Ernst at få denne forhandling på plads.
Nu hvor vi snakker om store bedrifter, er et andet højdepunkt Ernsts scoop af det østrigske orkester Wiener Philharmonikerne:
”Først så ville de ikke, så lejede vi Falkoner Salen i København, så fløj vi vores sponsorer derover til koncert med dem, fordi de vil kun optræde i hovedstæder. Dronningen og hele kongehuset kom.
Da vi så havde gjort det, så ville de godt til Aalborg og spille her. Nu har de så været her senere også, det var jo en kamp” fortæller Ernst med stolthed i stemmen.
Aalborg har også været vært for det danske Melodi Grand Prix hele seks gange, seneste i 2015, endnu et højdepunkt for Ernst.
”Der har jeg jo lavet forhandlingerne gennem alle årene, de er glade ved at være i Aalborg, og de kommer også igen på et tidspunkt, men vi kan jo ikke have dem hele tiden” siger Ernst.
Sidst, men bestemt ikke mindst, nævner Ernst sit hjertebarn: Cirkusrevyen. Revyer er virkelig der, hvor Ernst er i sit es.
Ernst har præsteret at få Cirkusrevyen til Aalborg 31 år i streg, som det eneste sted uden for Bakken.
Dette skyldes hans tætte venskaber med mange af de store stjerner i Cirkusrevyen fra tilbage i tiden som fx Dirch Passer, Karl Stegger, Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard.
Ernst har været konsulent for Cirkusrevyen i 32 år, altså før han kom til AKKC. Han har nemlig tidligere været direktør for Holstebro Hallen, hvor han også opsatte flere revyer med mange kendte danske skuespillere.
Det bliver altså til knap 32 år bag roret for AKKC. En tid hvor Ernst har sat sine spor for udbuddet af underholdning i Aalborg, men også har præget den danske underholdningsbranche.
Ernst efterlader sig et tomrum, men med hans optimisme for AKKC’s fremtid, tror MigogAalborg nok, at vi kan se frem til en ny og spændende tid for Aalborgs Kongres & Kultur Center.
