Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-firma udfordrer Sonos: Lyd og design i topklasse

Af Michael Qureshi
SACKit er med i Club Aalborg
SACKit er med i Club Aalborg

Anmeldelse af Michael Qureshi, redaktør migogaalborg.dk

Sonos har gennem de seneste år erobret terræn på det danske marked, og er efterhånden i rigtig mange hjem landet over.

Men nu har de fået en alvorlig konkurrent her i Danmark. Aalborg-firmaet Sackit har primært været kendt for deres møbler, især de eksklusive sækkemøbler, men de har langsomt bevæget sig mod den elektroniske del.

Den lille bærbare bluetooth-højtaler WOOFit var et populært indspark på markedet i Danmark, hvor den blandt andet var den perfekte lydpartner til ferien grundet størrelsen.

Men med MOVEit er man rykket op på et helt andet niveau. Både lydmæssigt og ikke mindst på designet.

Denne anmeldelse går ikke i dybden på detaljerne på de elektroniske detaljer i lyd og afspilning, men udelukkende på en forbrugeroplevelse for en i målgruppen på Sackits nye lydsystem.

Sackit Aalborg

På design-delen er det absolut en højtaler, man har lyst til at have stående fremme. På Sackit’s hjemmeside finder man ti forskellige fronter man kan vælge imellem, så højtaleren kommer til at passe til selve rummets indretning.

Det er bare skønt, at den er trådløs. Der hvor jeg synes, at den har en kæmpe fordel, i forhold til mit Sonos-system, er det indbyggede batteri. Den røg med ud på badeværelset, så man havde musik til barberingen, og min søn på seks år fik den også med ind på værelset på et tidspunkt, så han kunne holde sin egen mini-fest med diskokugle og det hele.

Ifølge produktbeskrivelsen kan batteriet køre op til 12 timer på en enkelt opladning. Det betyder jo, at man kan have den med på stranden eller ud i haven for den sags skyld.

Det er en lille men skøn ekstra detalje, at MOVEIt allerede er integreret med Spotify, så når jeg afspillede Spotify på min Iphone, så kunne jeg hurtigt skifte Device til MOVEit. Det kunne vi så også fra vores Ipads og min kones Iphone, uden der skulle installeres adgangskoder og alt andet bøvl.

Opsætningen foregik hurtigt så selv folk med teknik-fobi kan gennemføre det.

Den kører upåklageligt på Wifi-delen selv med et ustabilt netværk, hvor Sonos efter min erfaring er meget skrøbelig og skal nærmest geninstalleres, hvis routeren har været nede i et par minutter en dag. Med MOVEit var der ingen problemer.

Lyden. Hvad med lyden? Jeg havde kun en til test, men den spillede glimrende. Der var god bas og lækker lyd, og hvis man har flere, så kunne man køre multi-room højtaler-system, der helt sikkert ville give en endnu bedre lydoplevelse.

Sidst men ikke mindst så er prisen på 1699-1898 kr. på et leje, hvor alle kan være med. Kvalitet og pris plejer at hænge sammen, men her vil jeg mene, at du får ekstremt meget kvalitet og lækkerhed med for en meget fornuftig pris.

Konklusionen er, at jeg har sagt farvel til mine tre Sonos-højtalere. De ryger på dba.dk, og så skal der investeres i mindst to MOVEit fra SACKit.

Sonos

Det er absolut en af de mest spændende Aalborg-virksomheder i Danmark lige nu med et enormt vækst-potentiale.

Vil du læse ekspertens test af MOVEit – så klik her

Du kan læse mere om MOVEit her

Del artikel

Andre læser også