Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

AaB bekræfter: Bassogog solgt som den største handel nogensinde

Af Michael Qureshi

Det er en eventyrfortælling uden lige.

For halvandet år siden hentede AaB en ung afrikansk knægt på stort set en fri transfer. I dag har klubben meddelt, at man har solgt Christian Bassogog som den største handel nogensinde i klubbens historie.

Ifølge flere danske fodboldmedier er salgssummen på 45 mio. kr., og dermed overgår den Jesper Grønkjær til Ajax for ca. 35 mio. kr.

Christian Bassogog skifter til Henan Jianye FC i Kina, og han kan også se frem til at mangedoble sin egen løn og sikre sin egen økonomiske fremtid.

Det var en fantastisk præstation ved African Nations Cup, hvor Cameroun vandt turneringen og Bassogog blev turneringens bedste spiller, som gjorde ham attraktiv for mange klubber.

Men det var kinesiske Henan, der i sidste løb med den afrikanske hurtigløb.

“Forløbet med Christian Bassogog er både for ”Basso” og for AaB en fantastisk historie, siden han kom til prøvetræning hos os for kun halvandet år siden.

Hverken Lars Søndergaard (AaB’s tidligere cheftræner, red.) eller jeg var i tvivl om, at Christian Bassogog med sine driblefærdigheder, sin fart og sin fysik havde nogle unikke spidskompetencer, men ingen havde selvfølgelig forestillet sig udviklingen gå så hurtigt, understreger AaBs sportsdirektør Allan Gaarde.

“Oveni sine færdigheder på banen er Christian en glad, vellidt og velovervejet dreng, og vi ønsker ham et stort tillykke med kontrakten i Kina og al mulig held og lykke fremover,” slutter Allan Gaarde.

AaB forventer nu at gå ud af regnskabsåret med et plus mod et tidligere kalkuleret minus.

Christian Bassogog, der opnåede 32 officielle kampe og fire scoringer for AaB, tager med både glæde og vemod afsked med Aalborg:

“Siden den første dag har jeg fået en fantastisk behandling af alle mennesker både i og uden for klubben, og jeg har virkelig følt mig velkommen i AaB og Aalborg.

Nu har jeg fået et tilbud, som jeg ikke kan sige nej til, og jeg ser frem til nye og spændende oplevelser i Kina.

Jeg vil gerne takke mine holdkammerater, trænerne og de søde mennesker i administrationen for vores tid sammen. En særlig tak skal dog lyde til supporterne og ikke mindst min plejefamilie, som betyder enormt for mig, og samlet set ønsker jeg dem alt det bedste fastslår Christian Bassogog.

Del artikel

Andre læser også