Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det sker i Aalborg

Her på siden har vi samlet alle vores spændende artikler om, hvad der sker rundt om i Aalborg – både nu og her, og i den kommende tid. Det kan være alt lige fra spændende lokale nyheder til koncerter, stand-up og andre spændende arrangementer. Læs med her:

Masser af fede arrangementer i Aalborg 

Vi gør dig klog på, hvad der sker i din by, og giver dig inspiration til aktiviteter med børnene, koncerter med vennerne eller en aften ude med kæresten. Du kan læse om alt lige fra spændende foredrag i Musikkens Hus, fede koncerter på Skråen og i Karolinelund, til familiearrangementer i Kunsten og alle de spændende gratis arrangementer, Aalborg har at byde på. 

Hyggelige loppemarkeder hele sommeren

Er du til sjove vintagefund og ægte loppe-hygge, er der masser af muligheder for at dyrke dette i løbet af sommeren. De seneste år er det væltet frem med loppemarkedkoncepter i Aalborg. Så uanset om du er på jagt efter loppeguld eller selv trænger til at få solgt ud af klædeskabet eller gemmerne, er der rig mulighed for dette. 

Lopper på Havnen har været et populært marked de sidste mange år, og også Aalborg Street Food har åbnet op for deres eget koncept: Lopper på Street Food. Dette er et indendørs marked, hvor du kan leje en stand eller finde gode loppefund hos andre. Og når sulten melder sig, er der heldigvis masser af muligheder for at gribe et måltid lækker street food.  

Karneval i Aalborg – årets største begivenhed 

Hvert år i maj afholdes Aalborgs suverænt største arrangement: Aalborg Karneval. Her samles festglade mennesker i alle aldre og fra hele landet for at feste i gaderne, vise flotte udklædninger frem og møde nye mennesker! Senest skønnes det, at mere end 85.000 deltagere festede i Aalborgs gader og mon ikke, at det bliver endnu vildere næste gang – såfremt pandemien tillader det.